Hvad er det ledere skal lede efter? Ikke i den bogstavligste forstand, men snarere efter hvilke principper, regler, præmisser og idealer?

I virkeligheden burde alle ledere lede efter det samme. Gør alle det? Næppe, der suboptimeres på hvert kontinent, i hvert land,  virksomheder, organisation og øvrige  fællesskaber. Vores verden rummer mangfoldige og komplicerede udfordringer. Alle skal de ledes. Men hvorfor ikke lede med tanke på at løse den største udfordring af dem alle. Og dermed lede efter ét og samme ideal.

Det er på mange måder det som man med FN verdensmål søger at realisere. En fin tanke og fremragende initiativ. Desværre bliver det lidt forplumret af  søgen efter gevinster og markedspositionering. Der er massive investeringer i mange brancher og gode intentioner. Er det tilstrækkeligt og den rette indgangsvinkel? Er det ikke snarere at fokusere på, at vi grundlæggende har en mennekeret til en bæredygtig jord og et langtidsholdbart  klima? Dette er den uomtvistelige udfordring som bør optage alle ledere.

Der begynder stille og roligt at ske noget. Børn og unge har startet med opråb og demonstrationer. Det gør mig glad. Fantastisk, at de tager bladet fra munden og taler frit. Voksne og ledere skal også gøre noget og gøre mere. Vores arbejde kunne  indrettes helt specifikt, så vi bidrager til klima og dermed vores menneskeret. Vi skal selvfølgelig ikke slippe alt arbejde. Og dog – hvis der opstod ildebrand i skuret – så ville vi jo slippe alt i køkkenet og skynde os ud at slukke branden. Det er bare som om, at vi ikke helt har indset det endnu. Og det rammer os som en dunhammer. Det er jeg sikker på. Det er ikke en dommedags profeti. Det er snarere en forventningsafstemning. Med mig selv. Så jeg ikke bliver panisk og ude at stand til at handle.

Udfordrende opgaver kræver god ledelse, og ledere kræver og forventer, at de udfordrende opgaver kommer frem, så der kan ledes. Det er det som er ved at ske. Udfordringen er blevet serveret og nu kan vi fastholde vores menneskeret og lede efter dette.