Visionen for denne blog er at udfolde disciplinen ledelse i alle aspekter. Bidrage til og skabe bevidsthed om hvad ledelse gør ved os, med os og for os.
Den er for ledere, ikke-ledere, de som er en del af ledelse, for de som modtager ledelse, for de som udøver ledelse, for unge som gamle, rutinerede og uprøvede. På denne blog udstilles indtryk, holdninger og oplevelser med fokus på ledelse.
Det er generel ledelse. Det er projektledelse, teamledelse mellem-ledelse, topledelse og ikke-ledelse. Alle kan være med og indholdet er tilgængeligt, alsidigt og mangfoldigt. For udgangspunktet er, at god ledelse er den leder, som bidrager overbevisende til, at god ledelse udfolder sig der hvor den både kan og skal.
Ingenting på denne blog er videnskabeligt. Det er netop formålet. Det er indtryk, indsigter, intentioner, interesser, inspirationer, idealer og ideer omkring ledelse. Uden fordomme og regler. Her er ikke censur og forpligtelse. I stedet vil jeg gerne skabe plads til udtryk og holdninger om ledelse, også gerne på en mere abstrakt og holistisk facon. Komme med eksempler og eksperimenter fra hverdagen i den kultur, samtid og situation vi nu en gang er en del af. Så giver det indhold og mening – er du med på den?